Maersk Alabama afværger nyt piratangreb
Advarselsskud fra bevæbnede vagter om bord på Maersk Alabama, har igen-igen afværget et piratangreb på det amerikansk indregistrerede containerskib. Det bekræfter Maersk Line LTD overfor business.dk.
"En lille skude uden lys blev opfanget på radaren lige agten for skibets styrbord side og drejede pludseligt mod styrbord for at følge i skibets kølvand. Da skuden nærmede sig agterstævnen kunne skibets personale visuelt identificere fem personer om bord med hvad der lignede en stige stikke frem fra boven," skriver Maersk Line LTD i en kommentar til Business.dk.
"Kaptajnen gav tilladelse til, at et sikkerhedshold affyrede advarselsskud for at forhindre fartøjet fra at nærme sig skibet," skriver Maersk Line til business.dk.
Og det virkede.
"Båden svingede hurtigt væk fra skibet," skriver rederiet.
Angrebet fandt ifølge Maersk Line LTD sted lørdag i sidste uge, hvor containerskibet var på vej gennem Aden Bugten fra Salalah i Oman til Jeddah i Saudi Arabien.
Så sent som den 9. marts måtte bevæbnede vagter om bord på Maersk Alabama affyre advarselsskud, for at skræmme angribende pirater væk.
Kilde: business.dk