LNG-tanker kollideret med containerskib
Et fuldt lastet LNG-tankskib med en kapacitet på 215.000 cbm er kollideret med en stort containerskib i Singaporestrædet. Begge skibe fik store skader ved kollisionen men ingen personer er kommet til skade og der er ingen tegn på udslip fra skibene.
Kollisionen, der skete kort før nytår, involverede det 10.114 TEU store containerskib Hanjin Italy og LNG-tankskibet Al Gharrafa, der var på vej til Japan med en fuld last LNG.
Årsagen til kollisionen er endnu ikke klarlagt, men det fremgår tydeligt af billederne at tankskibet er sejlet ind i siden på containerskibet.
Begge skibe ankrede efter kollisionen op ud for Singapore så myndigheder, klasse og forsikringsrepræsentanter kunne komme til at undersøge skibene, der begge fortsat er sødygtige.
Kilde: Tradewinds