Lauritzen skib redder nødstedte roere
Lauritzens bulkcarrier Hedvig Bulker har reddet fire britiske roere der var kommet i havnsnød 1.560 sømil nordøst for San Juan i Puerto Rico. De fire roere - der alle er ansat i Royal Air Force - deltog i en transatlantisk kaproning fra Spanien til Antigua.
De fire roere - Jane McIntosh, Warren Burns, Howard Raw og Elizabeth Beauchamp - var startet fra San Sebastian de La Gomera i Spain 51 dage tidligere for, som led i the Talisker Whisky Atlantic Challenge, at ro 2.982 sømil over åbent hav til Antigua.
Efter 46 dage på havet var deres ror knækket, og på trods af talrige forsøg på at reparere roret, måtte de til sidst opgive og tilkalde hjælp.
Hjælpen kom til dem i form af Lauritzens bulkcarrier Hedvig Bulker, der efter anmodning fra den amerikanske kystvagt forlod sin kurs for at sejle roerne, der befandt sig 69 sømil fra Hedvig Bulker, til undsætning.
Da Hedvig Bulker ankom til positionen viste det sig dog, på grund af det meget dårlige vejr, særdeles vanskeligt at få de fire roere om bord på det store fragtskib.
Først efter ni forsøg lykkedes det efter 5 timer at få de fire roere hejst i sikkerhed på Hedvig Bulker ved hjælp af et fragtnet.
Kilde: US Coast Guard