Lauritzen scorer stor norsk gevinst
J. Lauritzen - der i dag er et maritimt investeringsselskab med ejerandele i en halv snes rederier og andre maritime virksomheder - har tjent et 3-cifret millionbeløb på kort tid, ved at investere i og sælge aktier i et børsnoteret norsk rederi.
Rederiet Gram Car Carriers, gik på børsen i Oslo i januar med en introduktionskurs på 53 norske kroner per aktie. I går var kursen steget til 162, hvilket fik storaktionæren J. Lauritzen til at trække sig ud og sælge hele sin aktiepost for 265 millioner norske kroner.
Uden at vide præcis hvilken kurs J. Lauritzen har købt sine aktier til, er det nok sikkert at antage, at J. Lauritzen - der er ejet af Lauritzen Fonden - har scoret et 3-cifret milliongevinst på kort tid.
J. Lauritzen har ifølge den norske avis E24+ hentet assistance til salget hos Clarksons Securities og Pareto Securities.
Redaktionen