Langeland navngivet i Nakskov
Den nye Spodsbjerg-Tårs færge Langeland blev fredag formiddag navngivet ved ceremoni i Nakskov. Sammen med sin tvillingesøster Lolland, der blev indsat i april, skal Langeland sejle i pendulfart mellem de to landsdele.
Du ligger fint og pænt her i Nakskov havn og vidner mod bedre tider for færgefarten i Langelandsbæltet, den livsvigtige forbindelse mellem Lolland og Langeland og Fyn samt det vestlige Danmark. Jeg ønsker for dig, at du må få en sikker og rolig tilværelse på ruten mellem Tårs og Spodsbjerg og ønsker dig og din besætning al mulig held”, sagde skibets gudmor, Lise Simon - der har været Nakskovs turistchef igennem de sidste 20 år - da hun navngav den nye færge.
De to dobbeltenderfærger vil sejle fra Spodsbjerg og Tårs én gang i timen, og overfarten tager 45 minutter. Tvillingesøstrene afløser færgerne Odin og Frigg Sydfyn, der har sejlet på ruten siden1980’erne.
”Der er tale om en stor infrastrukturel oprustning, hvor vi på én og samme tid øger kapaciteten og holder den nuværende havne- og overfartstid. Der er ingen tvivl om, at de to tvillinger helt bogstaveligt vil gøre afstanden mellem sydhavsøerne væsentligt mindre,” siger John Steen-Mikkelsen, adm. direktør hos Færgen.
De to nye færger vil have plads til 600 passagerer og 122 biler og vil skyde en rutefart på 16 knob. Færgen har i alt investeret cirka 300 millioner i den flydende bro over Langelandsbæltet
Langeland forventes indsat på Spodsbjerg-Tårs senest den 11. juni.
Kilde: Færgen