Kvinder besætter alle poster på broen
Det er ret utænkeligt at vi ville bringe en artikel med overskriften ”Mænd besætter alle poster på broen”, for det ville hverken være opsigtsvækkende eller en nyhed. Men kønsfordelingen til søs er fortsat så skæv, at tre kvinder på broen af et skib desværre er et særsyn.
Derfor bringer vi dette billede af Myriam Bouzid, 3. styrmand (tv), Mélina Jobin, skibsassistent (midten) og Amélie Tessier, lods (th).
Billedet er taget om bord på det canadiske fragtskib Nordika Desgagnés, på vej ud af St. Lawrence floden med kurs mod Rankin Inlet på Kudlulik i Nunavut.
Nordika Desgagnés er ejet af rederiet Desgagnés i Québec, og alle tre kvinder på billedet er uddannet på Institut maritime du Québec.
Herhjemme er World Careers gået samme med MDC om en række initiativer, der skal øge antallet af kvinder til søs og på rederikontorerne.
Redaktionen