Krydstogtskib skal ombygges til superyacht
Det 40 år gamle krydstogtskib Berlin kunne være på vej til skrot. Men skibet er i stedet solgt til Dreamliner Cruises, der vil ombygge det til et nyt liv som superyacht med navnet Dream Goddess for de rige. De vildt rige...
Den tyske rejseselskabet FTI Cruises
bekræfter, at det har solgt det 9.600 bt store skib til Dreamliner Cruises, der er et datterselskab af Royalton Investments, der har en stor investeringsportefølje af luksus yachter og skibsværfter, der har specialiseret sig inden for yacht-industrien.
FTI Cruises solgte skibet, fordi det på grund af Covid-19 pandemien har opgivet krydstogterne. Mens verdens krydstogtrederier gennemgår deres værste krise nogensiden, boomer nichen for superyachter, fordi de allerrigeste vil være sig selv på havet - i fred for Corona - og med mulighed for at besøge selv de fjerneste egne.
Omkring 20 ældre krydstogtskibe på op til 10.000 bt. er blevet konverteret til superyachter siden det skete første gang i 1983.
Ejerne kan typisk være græske skibsredere eller kongelige fra Mellemøsten.
“Russiske oligarker foretrækker nybygninger,” siger en yacht-mægler til TradeWinds. Hvad krydstogtskibet Berlin er solgt for - eller hvad det koster at bygge skibet om - er der ingen oplysninger om.
Kilde: TradeWinds