Krydstogtrederi får egen ø ved Bahamas
Italienske MSC Cruises håber næste år at åbne sin egen miljøvenlige private ø ved Bahamas, Ocean Cay MSC Marine Reserve. Rederiet er netop færdig med at plante 75.000 træer, buske og palmer på øen, der ellers har været leverandør af sand til byggebranchen.
”Det var en særlig oplevelse at besøge øen sammen med teamet der arbejder non-stop med dette fantastiske projekt og at se, hvordan vores vision begynder at tage form. Vores ø vil sætte nye standarder for private øer i Caribien”, sagde MSC Cruises’ bestyrelsesformand, Pierfrancesco Vago ved et nyligt besøg på øen.
MSC har fjernet over 500 tons industri-affald, her iblandt metalskrot, der er efterladt fra sandudvinding på øen. Der er også fjernet en halv million tons sand og jord fra øen, hvor det er blevet erstattet af frisk jord og sand.
MSC Cruises har planer om, at føre øen tilbage til sin oprindelige natur og blandt andet omdannes til et blomstrende øko-system. Den oprindelige marine fauna omkring øen er ved at vende tilbage. Således er hummere, trompetsnegle og rokker allerede tilbage i farvandet omkring øen.
MSC Cruises samarbejder også med miljøeksperter om at oprette et maritimt laboratorium på Ocean Cay. Det skal blandt forske i, hvordan der kan dyrkes koraller, der er mere modstandsdygtige overfor de forventede kommende klimaforandringer.
Går alt efter planen, er øen klar til at modtage de første gæster om cirka et år. MSC forventer, at øen bliver et af højdepunkterne på rederiets krydstogter i Caribien.
Redaktionen