Kraftig storm rammer Nordsøen
KORT NYT: En kraftig storm med vindstød af orkanstyrke har natten til fredag morgen raset i Nordsøen, hvorfra den vil brede sig til de øvrige danske farvande. Der er ingen meldinger om, at skibe er kommet i havsnød som følge af stormen.
Arkivbillede.
En række offshorefartøjer er gået i havn for at søge ly for stormen, men der er ingen meldinger om at olieinstallationer er evakueret som følge af stormen.
Flere færgeruter er fredag morgen indstillet. Det gælder blandt andre SamsøFærgen og Langelandsfærgen, mens BornholmerFærgen har taget katamaranfærgen ud og erstattet den med en traditionel færge.
I Kattegat ligger Color Line i havn, mens Stena Line indtil videre har indstillet færgetrafikken til og fra Oslo.
Redaktionen