Kraftig blæst generer færgetrafik til Norge
KORT NYT: Selv om stormen Johanne tabte pusten da den sent torsdag ramte den danske vestkyst, har den skabt så store bølger ude over havet at færgetrafikken mellem Danmark og Norge er indstillet det meste af fredagen.
Color Line har indstillet al sejlads på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand frem til klokken 19.30 fredag. Det samme har Fjordline.
Færgetrafikken i de indre danske farvande er ikke påvirket af blæsevejret, og hverken DFDS eller Stena Line melder om aflysninger.
Redaktionen