Knud E. Hansen får ny amerikansk partner
Det danske skibsdesign firma Knud E. Hansen har indgået en aftale om et partnerskab med det amerikanske selskab Zentech. Samarbejdet vil fokusere på projekter inden for offshore industrien, men der vil også blive samarbejdet om andre opgaver
"Denne aftalen vil gøre det muligt at styrke vores positioner i offshore- og marine industrien, og vil give os en bedre position på begge sider af Atlanterhavet", siger KEHs adm. direktør Finn Wollesen Petersen.
De to selskaber forventer at samarbejdet vil udmønte sig i flere ordrer, såvel på offshore som det generelle marked.
Zentech, med hovedsæde i Houston, Texas, er et 30 år gammelt firma specialiseret i offshore olie- og gas og vedvarende energi industrier. Selskabet beskæftiger 160 mand.
Zentech ekspertise omfatter bl.a. dynamisk positionerede semi-submersibles, boreskibe, jack.ups, pramme, faste offshore platforme med meget mere.
Knud E. Hansen har specialiseret sig i skibsdesign siden grundlæggelsen i Danmark i 1937. Selskabet har designet en lang række containerskibe, ro/ro skibe, tankskibe, marinefartøjer, passagerskibe og krydstogtskibe. Senest er selskabets knowhow udvidet gennem leverancer af havvindmølleinstallationsskibe som Mayflower Resolution og Swire Blue Ocean's Windfarm Installation Vessel, der er planlagt til levering i 2012.
Kilde: Knud E. Hansen