Kemikalier fra tabte containere skyllet op
De hollandske myndigheder advarer nu om, at det kan være farligt at samle genstande op, der stammer fra de 270 containere som containerskibet MSC Zoe tabte i Nordsøen i hårdt vejr. Det sker efter at en pose med kemikalier er skyllet op på en hollandsk strand.
En gennemgang af containerskibets papirer viser, at mindst tre af de containere der blev skyllet over bord fra skibet indeholder farlige kemikalier, bl.a. blegestoffet peroxid der er kraftigt ætsende.
De hollandske myndigheder har indsat soldater for at rydde op på de strande i vadehavet hvor containerne skyller ind. Det sker for at undgå skader i forbindelse med de farlige kemikalier, men også for at stoppe de plyndringer der allerede har fundet sted.
Et større antal skibe er indsat for at opspore og indsamle så mange containerne som muligt. Nogle containere er gået til bunds, mens andre fortsat flyder i eller lige under havoverfladen.
De tyske myndigheder har iværksat en undersøgelse af årsagen til, at de mange containere blev skyllet over bord.
Se video af MSC Zoe mens den stadig befandt sig på havet herinder: