Iranske krigsskibe har kurs mod Danmark
KORT NYT: To iranske krigsskibe, fregatten IRINS Sahand og det fremskudte basefartøj IRINS Makran, er spottet ved indsejlingen til Den Engelske Kanal, med kurs mod Skagen og de danske stræder. Skibene menes at være på vej til Skt. Petersborg.
Den 25. juli runder den russiske flåde 325 år, og i den anledning afholdes der en stor flådeparade i Skt. Petersborg. De to iranske krigsskibe menes at skulle deltage i paraden.
IRINS Makran er et ombygget tankskib, forsynet med et meget stort landingsdæk til helikoptere, og er i stand til at søsætte og kontrollere såvel overflade- som neddykkede droner.
Redaktionen