Investor dropper sag mod Rickmers
En obligationsejer i Rickmers Maritime Trust har nu trukket sin sag mod selskabet ved retten i Singapore tilbage. Dermed er en blokering for salg af det nødlidende selskabs flåde til Navios fjernet. Rickmers opfordrer alle til ikke at forsinke salget yderligere.
For hver dag der går, inden salget af
Rickmers 14 container skibe til den græsk kontrollerede Navios gruppe falder på plads, koster det investorerne penge.
Derfor opfordrede Rickmers Maritime Trust alle kreditorer til at”afstå fra handlinger, der kan true eller forsinke en ordentlig afvikling af selskabet”. Obligationsejeren Peter Kwok Kian Tow havde anlagt sagen, hvor han ønskede salget af Rickmers containerflåde kendt ulovligt. Den skulle have været behandlet i Singepore´s Højesteret 22. maj, men det er altså nu aflyst.
Ifølge mæglerfirmaet Southey Capital er der blandt obligationsejerne utilfredshed med, at provenuet fra salget kan bruges til først at betale gæld til långivere med sikkerhed, uanset at denne sikkerhed ikke er tilstrækkelig til at dække kreditorernes tilgodehavender.
Ifølge aftalen vil Navios betale 113 mio. dollar for 11 4.250 teu og tre 3.450 teu containerskibe med en gennemsnitlig alder på 9,5 år.
Salget sker fordi Rickmers Maritime Trust, der er registreret i Singapore, stod foran en tvangsopløsning, efter at en rekonstruktionsplan fald til jorden.
Kilde: TradeWinds