ICTSI tilslutter 31 terminaler til TradeLens
Havneterminaloperatøren International Container Terminal Services, ICTSDI, har besluttet at tilslutte alle sine terminaler til den Maersk og IBM udviklede blockchain-platform. Det sker for at sikre adgang til nøjagtig information om lasterne inden skibenes ankomst, oplyser det filippinske selskab.
“Efter en komplet integrering af systemet vil vi være i stand til at optimere arbejdet med myndighederne, gøre det lettere for terminalerne at følge med i, hvad der er på vej til dem og modtage opdateringer fra rederierne online,” siger Brian Hibbert, der er informationschef i ICTSI.
Ifølge TradeLens er der nu mere end 175 organisationer, der har tilsluttet sig platformen, der nu dækker mere end 10 af de største containerrederier og behandler data fra mere end 600 havne og terminaler.
I sidste måned tilsluttede CMA CGM og Mediterranean Shipping Company (MSC) sig platformen som stiftende medlemmer. Af de helt store mangler kinesiske Cosco fortsat at komme om bord.
Kilde: Splash