Hyundai overvejer bud på Hanjin-aktiver
Sydkoreas Hyundai Merchant Marine har tirsdag meddelt, at selskabet agter at komme med et foreløbigt bud på Hanjin Shippings aktiver på Asien-USA ruterne. Aktiverne er sat til salg som et led i det konkursramte Hanjins bestræbelser på at betale kreditorerne.
Ifølge en talsmand fra Hyundai Merchant Marine overvejer selskabet at byde på de af Hanjins aktiver, der er sat til salg, men endnu ikke har truffet endelig beslutning. Den sydkoreanske regering vil ifølge regeringskilder se positivt på et bud fra Hyundai Merchant Marine, hvis det hjælper Hyundai Merchant Marine til at udvide markedsandelen eller normalisere sin egen forretning.
Den domstol, der behandler konkursboet efter Hanjin, har i sidste uge sendt arbejdskraft, logistiksystemer, fem containerskibe og 10 udenlandske virksomheder med tilknytning til det koreanske rederis Asien - USA forretning i udbud.
Kilde: Asia Times