Hvidbjørnen med i Europas største øvelse
Netop nu deltager inspektionsskibet Hvidbjørnen, som den eneste danske enhed, i militærøvelsen Joint Warrior ud for Skotlands kyst sammen med deltagere fra ni andre lande. De deltagende enheder træner i alle forskellige former for krig.
Enhederne befinder sig i farvandene omkring Skotland og Hebriderne, hvor der er mulighed for at manøvrere på både dybt og lavt vand. Desuden betyder begrænset skibstrafik, at området er ideelt til træning.
Øvelsens scenarie er en klassisk konflikt om et landområde, hvor internationale styrker er på vej for at håndhæve FN-resolutioner.
I Joint Warrior- øvelsen deltager 24 skibe, to ubåde, 40 luftfartøjer samt over 4.500 personer fra ti lande.
Kilde: forsvaret.dk