Hjemmeværnet reddede trollingfisker
Marinehjemmeværnet fra Bornholm reddede i søndag aften en trollingfisker som fik problemer på vej til Rønne fra Nyborg.
Fiskeren løb tør for strøm og motorkraft på sin båd. MHV 903 ”Hjortø” var på vej fra Marinehjemmeværnets skole på Slipshavn ved Nyborg da den på Lyngby Radio hørte, at en trollingbåd var savnet.
"Hjortø" fik fat i den savnede fiskers mobilnummer og kom igennem til manden.
Efter en tids søgen meldte fiskeren, at han nu kunne se ”Hjortø” og hans båd blev slæbt til Klintholm Havn.
Kilde: Bornholm.nu