Hirtshals Yard er kommet godt fra start
Der har været travlt på det Hirtshals Yard siden den nye værft åbnede i juni. Opgaverne har typisk bestået i eftersyn og reparation af mindre fartøjer, alt lige fra fiskefartøjer over vagtskibe til Furfærgen.
”Vi er kommet godt fra start, og med kunder som Esvagt og Hordafor samt flere fiskefartøjer og Fur-færgen, i løbet af de første 100 dag, så kan vi kun være tilfredse med virksomhedens start. Vi har lige i øjeblikket tilbud ude på en række spændende opgaver, så efter en god opstart, og 100 dage med fart på, ser vi positivt på den kommende tid”, siger projektleder Jesper Reinholt, Hirtshals Yard.
Hirtshals Yard har fra første dag været ude i markedet for skibsvedligehold, og har allerede kontakt med såvel nye kunder som kunder, der allerede kender værftets medarbejdere fra tidligere.
”Lige nu er vi helt som forventet inde i en stille periode. Vi følger planen – måske endda lidt på den gode side –, så vi vurderer selv, at Hirtshals Yard og hele teamet er kommet godt i gang. Som udgangspunkt var der lagt et budget med en blød opstart, men vi har haft fuld fart på stort set fra dag ét. Det har naturligvis også haft en vis betydning, at Wärtsilä overleverede aktiviteterne til os på ordentlig måde, så vi havde noget at bygge videre på”, siger Jesper Reinholt..
Et af værftets styrke positioner er den overdækkede flydedok med en indvendig længde på 82 meter og en løftekapacitet på 2.300 tons. Dokken gør det muligt for Hirtshals Yard at arbejde under alle vejrforhold, og dermed også under vejrforhold, hvor det ikke vil være muligt at arbejde udendørs.
Den overdækkede dok giver Hirtshals Yard et forspring, da værftet har rammerne til at sikre hurtig service og aflevering af det færdige arbejde uafhængigt af vejret, hvilket er en væsentlig beslutningsparameter for rederierne.
Kilde: Hirtshals Havn