HHI’s overtagelse af DSME godkendt
Hyundai Heavy Industries (HHI) kan snart overtage Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME). Statsejede Korea Development Bank (KDB), som har en majoritetsandel i DSME, meddeler, at Samsung Heavy Industries (SHI) ikke har til hensigt at gå ind i kampen om at købe DSME.
Det efterlader HHI som den eneste kandidat til at overtage det Sydkoreanske værft. HHI og KDB har planlagt at underskrive en officiel aftale i begyndelsen af marts, om overtagelse af bankens 56 procent aktieandel. KDB’s aktier anslås at have en værdi på cirka 2 billioner KRW, 1,78 milliarder USD.
Sammenlagt vil HHI og DSME være verdens største skibsbygger med pænt foran de nærmeste konkurrenter. Tilsammen har de to værfter en ordrebeholdning, der er opgjort til 21,2 procent af markedet på globalt plan ved udgangen af 2018.
Redaktionen