Hanjin sælger sin flåde af tørlastskibe
De kriseramte koreanske storrederier fortsætter deres salg af skibe for at nedbringe balancen. Senest har Hanjin Shipping sat sin flåde på 50 tørlastskibe til salg for et beløb svarende til 1,2 milliarder dollar.
Tørlastflåden tæller 50 bulkcarrier fra skibe i Handysize størrelse og op til VLOCere. Skibene leveres sammen med en lukrativ langtidskontrakt på transport af brændsel til de to store koreanske energikoncerner Kepco and KOGAS.
Tørlastflåden ventes at blive solgt til kapitalfonden Hahn & Co i starten af næste uge.
Ud over tørlastskibene vil Hanjin gennem yderligere frasalg af aktiver samt optagelse af nye lån forsøge at bringe rederiet på fode igen.
Sydkoreanske
Hyundai Merchant Marine er også i gang med et større udsalg af skibe og andre aktiver i et forsøg på at rette rederiets økonomi op igen. Salget ventes at indbringe rederiet omkring 3 milliarder dollar der skal forhindre det underskudsgivende rederi i at løbe tør for kapital i løbet af det næste halve år.
Kilde: Tradewinds