Hafnia Tankers fik fornuftigt første kvartal
Hafnia Tankers fortsatte med at nyde godt af markedet for produkttankskibe i første kvartal 2016. Det Mikael Skov-ledede rederi fik dog ikke helt så godt et kvartal som i samme periode i 2016. Overskuddet blev på 11,7 millioner dollar mod 13 millioner i 2015.
”Kombinationen af lave oliepriser og høje raffinaderi marginer der kunne ses i andet halvår 2015 forårsagede at raffinaderierne med en meget høj udnyttelsesgrad pressede store mængder af produkter på markedet. Den stærke forsyning af olieprodukter fra udgangen af 2015, der førte til opbygning af lagre i de fleste regioner, fortsatte i hele første kvartal af 2016”, står der i regnskabet.
På et driftsniveau, voksede dette års tal en smule til 17,1 millioner dollar fra 16,5 millioner i samme kvartal 2015. Dagsraterne faldt i kvartalet til 23.100 dollar pr. dag for LR1, 18.000 for MR og 16.000 dollar for SR segmentet.
Rederiet, som er noteret på Oslos OTC-marked, har en flåde på 30 egne skibe og syv fuldt finansierede nybygninger i ordre. Dens chartrede flåde omfatter fem skibe og to i ordre.
Kilde: Hafnia Tankers