Hafnia Tanker køber fire LR1-tankskibe
Hafnia Tankers har erhvervet sig fire LR1-produkttankskibe og er dermed godt på vej til at udvide sine forretninger inden for produkttank med aktiviteter inden for segmenterne Handy, MR og LR1. Rederiet har nu en samlet flåde på 29 skibe.
”Med denne tilføjelse styrker vi vores eksponering mod LR1-segmentet, og skibene vil alle blive optaget i Straits Tankers LR1 pool. Vi er glade for at udvide vores tilstedeværelse i LR1-segmentet, og vi vil nu have balancerede aktiviteter inden for Handy, MR og LR1-segmenterne”, lyder det i en meddelelse fra rederiet.
Skibene er Kihada, som bliver omdøbt til Hafnia Africa, bygget i 2010 ved STX, Arctic Char, der bliver omdøbt til Hafnia Arctic, bygget i 2010 ved Brodosplit, Maguro, der bliver omdøbt til Hafnia Asia, bygget i 2010 ved STX og endelig Karei, der bliver omdøbt til Hafnia Australia, bygget i 2010 ved STX.
Når Hafnia Tankers får leveret de nye skibe vil rederiet have en flåde på 29 skibe, heraf 23 egne og 6 i time-charter. Derudover er 14 nye skibe ved at blive bygget, og de bliver leveret i løbet af 2015 og 2016. Købet er fuldstændigt finansieret gennem eksisterende kreditfaciliteter.
Alle fire skibe leveres i løbet af februar måned.
Kilde: Hafnia Tankers