Godsomsætningen voksede trods pandemienmien
Aarhus Havn forventede en afmatning i omsætningen for 2020, da pandemien ramte Europa og verden. Men det gik anderledes, viser regnskabet for Dannmarks største erhvervshavn, der i stedet realiserede en fremgang på 3 pct. i godsomsætningen, men dog et mindre overskud end i 2019.
Resultatet landede på et overskud på 71 mio. kr. for Aarhus havn i 2020. Det er 13 mio. kr. mindre end i 2019, negativt på virket af bl.a. krydstogt, færger samt fast og flydende bulk, som viste vigende tendenser.
Men omsætningen af gods nåede 9,25 mio. tons. Heraf 623.000 teu, hvilket i sig selv var en stigning på 8,5 pct. i forhold til året før. Det betyder, at Aahus Havn de seneste fire år har realiseret en vækst på containerområdet på 37 pct.
”Årsresultatet for 2020 viser, at Aarhus Havn er en velkonsolideret virksomhed, der ikke mister fodfæste i stormvejr. Som samfundsbærende infrastruktur var Aarhus Havn fuldt åben og tilgængelig 24/7 i hele 2020 på trods af coronapandemien, og vores driftsmedarbejdere mødte på arbejde hver eneste dag. Jeg synes, det har været et ualmindeligt godt og travlt år situationen taget i betragtning,” siger CEO Thomas Haber Borch.
Allerede tidligt under pandemien besluttede Aarhus Havn at fastholde sine investeringsplaner og de igangværende anlægsprojekter fortsatte relativt upåvirket af samfundssituationen. I alt investerede virksomheden 421 mio. kr. i nye anlæg og nyt materiel – herunder indkøb af ny mobilkran og ny bugserbåd, som begge bliver leveret i 2021.
“Med årets resultat har Aarhus Havn ikke bare fastholdt, men også udbygget sin position som Danmarks største erhvervshavn, landets største containerhavn og landets største offentlige bulkhavn,” skriver havnen i en pressemeddelelse.
Kilde: Aarhus Havn.