Godkendelse af redningsflåder
For at sikre et ensartet grundlag for godkendelse af redningsflåder, er der nu på et dansk forslag vedtaget en vejledning i IMO. De nye ensartede regler kan også gavne danske leverandører af redningsflåder.
Redningsflåder kan i henhold til SOLAS-konventionens kapitel III, regel 20.8.3 - den såkaldte "novel equipment regel" - godkendes til et eftersynsinterval, der ligger ud over de normale 12 måneder.
Betingelsen for en sådan godkendelse er, at designet tager højde for, at serviceintervallerne forlænges, samt at administrationen finder det godtgjort, at arrangementet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Der har ikke tidligere eksisteret en vejledning for sådanne godkendelser - hvorfor forskellige landes søfartsadministrationer har foretaget godkendelserne af redningsflåderne på forskelligt grundlag. Med henblik på at sikre et ensartet grundlag at godkende efter er der nu på et dansk forslag vedtaget en vejledning i IMO.
I Danmark er det de anerkendte klassifikationsselskaber og Søfartsstyrelsen, der godkender redningsflåder efter vejledningen-
Vejledningen forventes også at ville- idet det antages, at andre landes administrationer også vil acceptere flåderne, når de er godkendt efter internationale retningslinjer.
Kilde: Søfartsstyrelsen