Generationsskifte på Skagen Skipperskole
KORT NYT: Forstanderen for Skagen Skipperskole, Jørgen Chr. Jensen, har anmodet Skipperskolens bestyrelse om at gennemføre et generationsskifte på ledelsesplan på Skagen Skipperskole.
”Beslutningen kommer fra hjernen og ikke fra hjertet”, siger Jørgen Chr. Jensen, der er fyldt 65, til nordjyske.dk.
Forstanderen ser gerne, at processen er gennemført og det nye lederhold sat, når man for første gang slår dørene op for nye elever i den nye skole, den 3. januar 2012.
”Vil man sit livsværk det bedste, må ens ego flytte ud af centrum og erstattes af livsværket, nemlig den nye skole”, siger Jørgen Chr. Jensen til avisen.
Kilde: nordjyske.dk