Gamle træskibes herlighedsværdi 'bevist'

Danmark har en - på verdensplan - helt unik flåde af kulturhistoriske fartøjer, som binder fortidens søfart sammen med nutidens, de udgør tilsammen vores sejlende kulturarv.

Skibenes betydning ligger i det, man lidt bredt kan kalde ’herlighedsværdi’. Som levende historiefortælling, som turistmagnet, som rekruttering til Det Blå Danmark, som erhverv og som grundlag for vores selvforståelse som søfartsnation.

Men herlighedsværdi er svær at dokumentere, og dermed er skibenes værdi også svær at bevise - eller at sætte kroner og ører på, for den sags skyld.

Det har Skibsbevaringsfonden og Træskibssammenslutningen sammen gjort et forsøg på, ved at bede i alt 156 skibsejere, turistkontorer, havne, træskibsværfter, maritime skoler og søfartsmuseer om at beskrive deres forhold til skibene, og skibenes betydning for turisme, erhverv, rekruttering, mv.

Baggrunden er, at finanskrisen er på vej til at gøre et voldsomt indhug i vores sejlende kulturarv. Skibe bliver opgivet, hvis de ikke kan sælges. Og der er vel at mærke tale om uoprettelige skader; et træskib kan ikke reddes, hvis det først er opgivet, og forfald, råd og svamp har bredt sig.

Det er derfor nødvendigt, at økonomien lettes for de enkelte skibe.

Det er ikke ’enkelt’, fordi ejerforholdene er forskellige - men det kan gøres - på samme måde, som det er lykkedes at give ejere af bevaringsværdige bygninger en økonomisk håndsrækning.

Men hvor skal hjælpen komme fra – og hvem er interesserede i, at skibene bevares?

Det er ikke skibsejeren, der tjener på turistbrochurernes billeder af smukke træskibe, postkortene, udsigten, det unikke havnemiljø – herlighedsværdien.

”Med spørgeundersøgelsen har vi et aktuelt situationsbillede – med tal og statements – der viser vores sejlende kulturarvs enorme herlighedsværdi. Den viser også, at det ikke bare er træskibsejerne, der har interesse for de gamle træskibe. Turistchefer, havnefogeder, søfartsmuseer og træskibsværfter peger på skibenes store værdi – som turistmagnet, historieformidling og som kunder på værfterne”, siger Ole Vistrup, formand for Skibsbevaringsfonden.

”Vi håber, det kan udmønte sig i til politisk støtte til nogle økonomiske lettelser og/eller støtteordninger, der kan redde vores sejlende kulturarv.

Nogle hovedtal:

• De gamle skibe trækker folk af huse, det estimerede antal besøgende ved i alt 11 arrangementer rundt på de danske sommerhavne angives til mellem 100 og 20.000 folk på kajen. .

• 14 ud af 23 turistkontorer angiver de bevaringsværdige skibe som ’stor’ eller ’afgørende’ for turister og besøgendes valg af deres destination – og 14 turistkontorer angiver, at der samtidig er stor interesse fra byens lokale indbyggere.

• Tilsammen angiver de 23 charterskibe, at de på et år har ca. 37.100 betalende gæster med om bord. Nogle gæster er på ugeture, andre er med en dag eller nogle timer.

• 4 ud af seks maritime skoler angiver, at de gamle sejlskibe har betydning for rekruttering til erhvervet – og virker som et vindue for søfartserhvervet.

• 12 ud af 18 søfartsmuseer angiver, at de selv har skibe, og af dem angiver de 8, at skibene har stor eller afgørende betydning for gæsternes valg af museet som destination, og 9 museer angiver, at sejladsen har stor eller afgørende betydning for formidlingen. • De 12 museer har årligt i alt 10.150 gæster ude at sejle på deres skibe.

• Tilsammen angiver 20 havne, at de har ca. 335 anløb af danske gamle sejlskibe på et år – tilsvarende tal for udenlandske skibe er 325. Havnene anslår, at skibene årligt bringer 8490 gæster til de 20 byer.

Om undersøgelsen:

Skibsbevaringsfonden og Træskibs Sammenslutningen har gennemført den landsdækkende spørgeundersøgelse.

I alt har 156 personer svaret – repræsenterende skibsejere, turistkontorer i havnebyer, træskibsværfter, maritime museer, havne og maritime uddannelsesinstitutioner.

Dels har de adspurgte udfyldt et spørgeskema om skibenes betydning, dels har der været mulighed for at skrive et statement.

Det skal understreges, at der er tale om et spørgeskema udsendt i ’privat regi’. Skibe, havne, museer er vidt forskellige, og undersøgelsen viser dermed et ’situationsbillede’ og ikke et statistisk korrekt materiale.

Statements:

De gamle træskibe er afgørende for forståelsen af Danmarks maritime fortid. Deres bevaring bør være en prioritet i arbejdet med den danske kulturarv på line med bygningsbevaring. Søren Byskov Museumsinspektør, Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg

Havet og kysterne er blandt de allerstørste attraktioner for dansk turisme. Et af de helt specielle og skattede danske særpræg, vi finder langs de danske kyster og i de danske havne, er vores bevaringsværdige skibe - så længe de findes - for der er blevet længere i mellem, vi ser dem.Togterne, hvor skibene sejler rundt fra havn til havn, er tilløbsstykker overalt, hvor der er godt udsyn til dem, og mange turister nyder at komme om bord og opleve havet med alle sanser. På de internationale turisters vegne sætter VisitDenmark derfor stor pris på det arbejde, som Skibsbevaringsfonden udfører." Eva Thybo, Projektchef, Forretningsudvikling, VisitDenmark.

”Nyhavn som et af landets fremmeste turistattraktioner bekræfter skibenes rolle som turistmiljøskabende. Nyhavn uden skibe!!? Der findes vel næppe nogen arkitekttegning af et vandmiljø uden skibe.” Træskibsejer

Kilde: Skibsbevaringsfonden