Fuld kaptajn fængslet for påsejling
En beruset kaptajn er blevet fængslet i 28 dage for at smadre sit skib ind i lukkede sluse porte i Goole havn to gange. Den russiske kaptajn, Viatcheslav Poleshchuk, blev også idømt en bøde mere end 1.500 Pund i Hull Crown Court, efter at han sejlede ind i RMS Baerl i begyndelsen af september.
Poleshchuk erklærede sig skyldig i spritsejlads. Promillen var fire og en halv gange den øverste grænse for spirituskørsel i England. Han viste sig at have 157 mg af alkohol i 100 ml udåndingsluft. Den lovmæssige grænse for kørsel på britiske veje er 35 mg.
Dommeren sagde, at kaptajnen forårsagede betydelig skade og beskrev hans handlinger som uværdige og utilgivelige. Dommeren fortalte Poleshchuk, som allerede havde tilbragt en uge i varetægt, at en person så beruset, som han havde været, skulle ikendes en umiddelbar frihedsstraf. Dommeren roste dog kaptajnen for straks at have erklæret sig skyldig.
The Maritime and Coastguard Agency hilste domfældelsen velkommen og bekræftede, at det, at være beruset og ansvarlig for et fartøj, er en alvorlig sag.
Kilde: BBC