Fremgang for Eurotunnel i 2013
Groupe Eurotunnel har offentliggjort dele af regnskabet for 2013. Indtægterne steg med 12 procent til lidt over 1,092 milliarder EUR i forhold til 2012. I sit første hele år, omsatte datterselskabet MyFerryLink, der er konkurrent til DFDS, for 74,3 millioner EUR og transporterede 326.274 lastbiler.
”I året for sit 20 års jubilæum i 2014 har koncernen bekræftet sin evne til at få det bedste ud af den seneste økonomiske vækst i Europa og især i England”, siger bestyrelsesformand og administrerende direktør Jacques Gounon .
Eurotunnels jernbanegodstransport datterselskab Europorte, hævede omsætningen med 16 procent fra 2012 til 238,5 millioner EUR. Omsætningen i 4. kvartal alene var op over 21 procent højere end i samme periode året før.
Det globale antal af godstog via tunnelen, omfattende alle operatører (DB Schenker på vegne af BRB , SNCF og dets datterselskaber og Europorte) , steg med 10 procent til 2.547 tog.
Antallet af lastbiler, der benyttede Eurotunnels fragt shuttle service faldt dog med 7 fra 2012 til 1.362.849 enheder. Efter et exceptionelt år i 2012 med London Olympiske Lege, er lastbiltrafikken i 2013 vendt tilbage til sit historiske niveau i et stærkt konkurrencepræget marked.
Eurotunnel opnåede en markedsandel, der på 38,6 procent for året. Det er over gennemsnittet for markedsandele registreret før 2012.
Kilde: Lloyds Loading List