Fregat tilbage i vandet om 5-6 uger
KORT NYT: Står det til det norske forsvar, så er fregatten KNM Helge Ingstad - efter en midlertidig tætning - tilbage i vandet om 5-6 uger. Det oplyste det norske forsvars materielkommando på et pressemøde i Bergen mandag formiddag.
Inden da skal fregatten tømmes helt for vand, brændstof og andet, så det bliver muligt at konstatere om konstruktionen har taget skade af de store kræfter der har været på spil i forbindelse med at krigsskibet sank, og efterfølgende blev hævet igen.
Indvendig skal fregatten vaskes og rengøres inden der påføres konserveringsmidler der skal sikre skibet mod yderligere rustdannelse.
Redaktionen