Franske trawlere serviceres i Hanstholm
North Sea Yard i Hanstholm har gennem mange år haft et tæt samarbejde med trawlere fra den nordfranske havneby Boulogne sur Mer. Samarbejdet viser, at det i visse tilfælde godt kan betale sig at sejle langt for at blive serviceret
Trawleren Cap Saint George har som den sidste af tre franske trawlere netop forladt værftet, efter udført service på køle- fryseanlægget. Dertil kom reparation af hydrauliske spil, svejsearbejde udført på trawlrampe, og mellemkøler renoveret. En lang række småreparationer blev udført på hele skibet inkl. omfattende malerarbejder. Jobbet lavet ved kaj.
Trawleren Bressay Bank fik serviceret køle- fryseanlægget, MAK hovedmotoren blev overhalet og generatormotoren repareret. Trawlspil og hydraulikpumper blev også repareret + div. reparationer udført på hele skibet inkl. malerarbejder. Jobbet lavet ved kaj
Endelig blev trawleren Andre Leduc dokket for syn og maling, køle- fryseanlægget blev serviceret. Hydrauliske lastluger, hydraulikpumper og bundhaner renoveret, plus zink udskiftet. Diverse reparationer udført på hele skibet og syn gennemført med målskemaer.
Redaktionen