Fragtskib gik hårdt på grund i Weser floden
Det 180 meter lange fragtskib Rubina gik torsdag aften på grund i Weser floden, da det var på vej fra Bremen til USA med en last stål. De første forsøg på at trække skibet flot lykkedes ikke, men fredag morgen gik det bedre - endda inden højvande.
Det lykkedes nemlig det portugisisk flagede skib at komme fri ved egen kraft omkring kl. 9 fredag morgen og dermed tidligere end forventet, skriver mediet nord24.de. Ifølge politiet blev skibet bugseret til havnen i den lille by Brake af fire slæbebåde, hvor det skulle undersøges nærmere.
Skroget på skibet skulle ikke være beskadiget.
“Det er udstedt et sejlforbud,” sagde en talsmand for politiet. “Det ser ud til, at det var en fejl på roret, der udløste havariet,” tilføjede han.
Der var to lodser om bord, da skibet sejlede på grund.
Kilde: nord24.de