Fragmenter er spredt over 250 meter
KORT-NYT: Undersøgelser af området ved Nord Stream 1 har fundet kratere med en dybde på mellem 3 og 5 meter med en afstand på omkring 250 meter, viser de foreløbige undersøgelser, oplyser Nord Stream AG i en pressemeddelelse.
Ifølge Nord Stream AG, der ejer gasrørledningen mellem Rusland og Tyskland, viser de indledende undersøgelser også, at sektionen af rørledningen mellem de to kratere er ødelagt, og at fragmenter fra eksplosionerne har spredt sig i en radius på 250 meter.
Eksperter vil fortsætte analysen af undersøgelsens data, skriver Nord Stream AG.
Kilde: Nord Stream AG.