Forskningsskib på hajfangst i Grønland
I september 2012 var DTU Aquas havforskningsskib Dana på en ekspedition af usædvanlig karakter. ”Greenland shark cruise 2012” havde nemlig chartret skibet og var i Østgrønland for at fange grønlandshajer.
Hajerne blev hajerne fanget med langliner på bunden af den 500 m dybe og iskolde Ammassalik Fjord. Den største haj var 3,6 m lang og vejede 450 kg. Et sådan eksemplar må dog betragtes som relativt lille, idet grønlandshajer kan blive op til 6,40 m og veje mere end et ton.
Grunden til den store interesse for grønlandshajer er, at de formodes at kunne blive ekstremt gamle, og at de er en hidtil fuldstændig overset art i det arktiske økosystem. Maveundersøgelser viser, at de fanger torsk, hellefisk og sæler i stor stil.
At en stor haj har fisk og sæler på menuen, kommer nok ikke bag på nogen, men i grønlandshajens tilfælde er det en smule underligt. Man ved nemlig ikke, hvordan den fanger disse byttedyr. Når grønlandshajen hives op fra dybet på en langline er den ekstrem doven og sløv, og man kan endda være i tvivl, om hajen overhovedet er i live.
Det var derfor ikke overraskende, at en videnskabelig artikel for nyligt udråbte grønlandshajen som den langsomste fisk i verden i forhold til sin kropsstørrelse. Ud over at være meget langsom kan grønlandshajen også blive meget gammel, sandsynligvis over 100 år.
Formålet med ”Greenland Shark Cruise 2012” var, at forskere fra Danmark, Norge, USA, Canada, New Zealand og Japan skulle undersøge grønlandshajens fysiologi og ”lede” efter en mulig forklaring på blandt andet dens jagtegenskaber.
Mere konkret undersøgte forskerne forskellige typer muskelvævs evne til at trække sig sammen, blodets evne til at binde og afgive ilt, lugtesans i forhold til andre hajer samt hjertets blodforsyning.
Ikke alle de hajer, der blev fanget, måtte lade livet. Seks hajer blev sluppet fri med satellit-sendere monteret på ryggen. Disse havde til formål at måle dybde, position og temperatur i perioder mellem 180 og 360 dage.
Ekspeditionen var financieret af Dansk Center for Havforskning , Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland m.fl
Kilde: DTU Aqua
