Fjord1 bestiller to batteridrevne færger
Det norske rederi Fjord1 har underskrevet en nybygningskontrakt med det tyrkiske Tersan Shipyard på to batteridrevne færger, der vil være fuldt elektrisk drevne. De to færger forventes at komme i drift fra 1. januar 2018 indtil 2027 på E39 Anda-Lote på vestkysten af Norge.
”Dette vil være den første færgeforbindelse i Norge, hvor vejadministrationen kræver brug af nul-emissions-teknologi. De nye færger er et vigtigt skridt i retning af mere miljøvenlige offentlig transport”, siger Fjord1.
Opladning af batterier sker gennem fuldautomatiske ladestationer på kajen. Batterikapaciteten skal være tilstrækkelig til at fortsætte driften i flere timer uden opladning, f.eks under vedligeholdelse på nettet eller ladestationer.
Desuden vil færgerne også være udstyret med biodiesel generatorer, som gør det muligt potentiel at operere som plug-in hybrider på andre fjord krydsninger i fremtiden.
Bygningen af de to skibe er planlagt til at begynde i oktober i år. Færgerne får en kapacitet på 120 biler, 12 trailere og 349 passagerer.
Designet er udviklet af det norske skibsdesign firma Multi Maritime, i samarbejde med Fjord1. Inklusive de to nye batterifærger, har Multi Maritime i alt designet 15 fartøjer til Fjord1 ifølge Gjermund Johannessen, administrerende direktør i Multi Maritime.
Kilde: Fjord1