Fjord Line sejlede med overskud i 2010
Det norske rederi Fjord Line, der sejler mellem Norge og Danmark, sejlede i 2010 et overskud på 4,8 millioner norske kroner hjem, mod et underskud op 10,3 millioner norske kroner i 2009.
”Vi er tilfreds med at vi efter flere år med røde tal, nu har nået målet om at blive lønsomme”, siger administrerende direktør Ingvald Fardal.
”Hele rederiet ser nu frem til, at vi næste år sætter de to nye cruisefærger i drift, og tilbyder de rejsende daglige afgange på faste klokkeslet på alle havne”.
Fjord Line driver passagerfærgen MS Bergensfjord, som sejler mellom Bergen, Stavanger og Hirtshals, og HSC Fjord Cat i sommerhalvåret på ekspresslinjen mellem Kristiansand og Hirtshals.
Fjord Line Express er den hurtigste færgeforbindele mellem Norge og EU og gør overfarten på to timer og femten minutter. Den hurtiggående katamaranen skal også sejle næste sommer parallelt med at Fjord Lines cruisefærger sejler en rundtur dagligt mellem Kristiansand og Hirtshals. Fjord Line vil dermed i højsæsonen daglig kunne transportere ca. 5.500 passagerer fordelt på tre daglige afgange fra begge havner.
”Målet for 2011 er at øge passagertallene og forbedre de økonomiske resultater i forhold til i fjor. Indtil videre har driften på begge linjer været positiv år, men meget vil afhænge af folks rejselyst til sommer. Bookingtallene både fra Norge og fra Danmark er gode, men den sene påske indebærer også, at mange lægger ferieplanene senere end normalt”, siger Fardal.
Kilde: Fjord Line