Fjord Line aflyser sejladser i uge 25
Af tekniske årsager må Fjord Line aflyse nogle af MS Stavangerfjords sejlinger i næste uge. Rederiets øvrige skibe sejler som normalt. Det skriver rederiet på sin hjemmeside samt face book. Det oplyses ikke, hvad de tekniske problemer drejer sig om.
Aflysningerne rammer sejladserne tirsdag d. 21. juni (Hirtshals-Langesund-Hirtshals og Hirtshals-Stavanger/Bergen), onsdag d. 22. juni (Stavanger-Bergen-Stavanger og Bergen/Stavanger-Hirtshals) og torsdag d. 23. juni (Hirtshals-Langesund-Hirtshals). MS Stavangerfjord vil være i rute igen fra torsdag aften d. 23. juni.
Fjord Lines kundeservice vil tage kontakt med berørte kunder per telefon for, at ombooke eller afbestille billetter.
Kilde: Fjord Line