Fiskeskibet Anette Brøggers forlis
Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har afsluttet sine undersøgelser i forbindelse med fiskeskibet Anette Brøggers forlis den 14. februar 2008 i Kattegat, og har udarbejdet en søulykkesrapport. Fiskeskipperen, som var alene om bord, omkom ved forliset.
Garnbåden Anette Brøgger var efter endt fiskeri på vej hjem til Bønnerup Strand fra Hirtshals sammen med makker garnbåden Karin.
De to fartøjer sejlede tæt på hinanden. Da fartøjerne den 14. februar om morgenen havde passeret Svitringen Rende S fyr i Kattegat, forsvandt Anette Brøgger pludselig for makkerbåden. Anette Brøgger's fiskeskipper var alene om bord, og fartøjet var uden fangst ombord, bortset fra lidt torsk i dammen.
Fiskeskipperen i Karin slog alarm, og ca. en time senere observerede en helikopter en redningsflådecontainer, som flød lige under overfladen. Der blev bragt dykkere til stedet, og det viste sig, at flåden hang fast i Anette Brøgger
på bunden på ca. 10 m vand.
Dykkerne fandt lidt senere fiskeskipperen omkommet i styrehuset.
Læs hele rapporten HER
Kilde: Søfartsstyrelsen