Fiskekutter i brand i Lillebælt
KORT NYT: En lille fiskekutter på ti meters længde brød tidlig tirsdag morgen, af endnu uopklarede årsager, i brand i Lillebælt. Den fisker der befandt sig om bord blev reddet over i en anden kutter
"Vi har et skib dernede, men vi går ikke tæt på kutteren, fordi der er gasflasker om bord. Skibet lader vi brænde ud, og den smule gasolie, der er i tanken har ingen stor betydning for havmiljøet", siger stabsvagt Kjeld Frederiksen, Søværnets Operative Kommando, til JydskeVestkysten.
Fiskekutteren ligger syv-otte sømil nord for Als lige syd for Årø.
Kilde: jv.dk