Finske strejker delvist afværget
Det finske sømandsforbund, den finske rederiforening og Arctia Oy har godkendt det mæglingsforslag, som er fremlagt af Rigsforligsmanden. Det betyder at de varslede strejker fra Finlands Sømandsforbund ikke bliver til noget. Strejkerne skulle være indledt den 1. marts.
Finlands Sjömans-Union og Rederierna i Finland fornyr kollektivaftalen for udenrigstrafikkens
passagerfartøjer og handelsskibe samt Arctia koncernens isbrydere og kombiisbrydrere. Den nye kollektivaftale træder i kraft fra 1. marts 2019 og gælder til 28. februar 2021.
Det nu godkendte mæglingsforslag omfatter ikke Finlands Maskinmesterforbund der varslede strejke
den 22. februar. Forbundet har varslet strejke fra den 9. marst og forhandlingerne om deres overenskoms blev først
indledt i går.
Det finske sømandsforbund truede med strejke fra den 1. marts, hvis arbejdsgiverne ikke accepterer et lønkrav på 7,5 procent over to år. En strejke vil få store konsekvenser for finsk økonomi, der i vid udstrækning er afhængig af søtransport.
Lønkravet er sammensat af en direkte lønstigning på 2,5 procent det første år plus andre forbedringer i overenskomsten, der vil koste arbejdsgiverne et tilsvarende beløb. Andet år skal lønne stige yderligere 2,5 procent.
Redaktionen