Fem tyske feeder-rederier går sammen
Der er opbrud i feeder-branchen lige nu. Tirsdag blev det offentliggjort, at det store danske feeder-rederi Unifeeder er opkøbt af DP World, og onsdag skriver Tradewinds, at fem tyske feeder-rederier allerede i sidste uge fandt sammen om at skabe en flåde på 90 skibe.
Arkon Allied Container er navnet på samarbejdet der råder over en flåde på 90 containerskibe, fra feeder-størrelse og op til 5.000 TEU. Der er ikke tale om en fusion, men et samarbejde hvor partnerne - Jungerhans, Wessels, Nordic Hamburg, JSP og HS Schiffahrt - fortsat ejer deres egne skibe.
Arkon Allied Container har hovedsæde i Hamborg, og Wolfgang Klodwig - tidligere CEO i ACT - i spidsen.
”Vi mener at det er det rigtige tidspunkt at gå sammen”, siger Wolfgang Klodwig, og understreger at det var ejerne selv, og ikke bankerne, der traf beslutningen om at gå sammen.
Klodwig siger til Tradewinds, at Arkon Allied Container er åben overfor at optage flere rederier i samarbejdet.
Redaktionen