Fem reddet fra synkende skib i Kanalen
Falmouth Coastguard har reddet fem fra et synkende fragtskib i Den Engelske Kanal. Det mindre fragtskib, med seks mand om bord begyndte søndag morgen at tage vand ind 12 sømil øst for Lizard. De fem blev evakureret, da skibets egne pumper ikke kunne følge med.
”Vi modtog ”mayday” fra Sea Breeze klokken 7.00 og fik hurtigt redningsbåde og helikopter til stedet, sammen med andre fartøjer, der var i nærheden. Redningsmandskab pumpede vand ud af fragtskibet, mens HMS Tyne var på vej med kraftigere pumper”, siger Alex Greig , leder af Falmouth Coastguard Watch.
Redningsbåde fra Lizard og Falmouth RNLI og en redningshelikopter fra RNAS Culdrose sendte folk ombord på skibet. De forsøgte at pumpe vand ud af skibet, med deres egne pumper. Men desværre kunne de mindre pumper ikke kunne følge med mængden af indtrængende vand og besætningen måtte forlade skibet klokken 8.40.
Fem besætningsmedlemmer er sikkert i land, dog havde et par af folkene pådraget sig mindre skader. Kaptajnen blev ved skibet om bord på HMS Tyne for at hjælpe med bjærgningen.
Sea Breeze er et 87 -meter Barbados- flaget fragtskib. Det har en last af 2.750 tons kalksten og var på vej fra Liverpool til Shoreham, da lækken opstod. Skibet er ejet af russiske KDM Shipping, der hovedsageligt tager sig af tørlastfragt i flodområder ved Sortehavet, Det Azovske Hav og i Middelhavet.
Maritime & Coastguard Agency Press Office