Farvandsvæsenets nye SejlSikkert App
SejlSikkert er et smart redskab til at planlægge en sikker sejlads, som du kan tilgå direkte fra din iPhone. Her får du muligheden for at få sprit nye prognoser og skydeadvarsler samlet i en enkelt applikation.
Du kan se prognoser for vind og strøm og planlagte skydeøvelser 48 timer frem for det område, du vælger at zoome ind på.
SejlSikkert er første skud på stammen i en fortsat proces, som skal give dig muligheder for en optimal og samlet sejladsplanlægning. Idéen bag SejlSikkert er at samle så mange relevante informationer på èt sted for dig, der skal ud at sejle, surfe, ro mm. Applikationen vil løbende få flere funktioner og data tilknyttet.
Applikationen er udviklet i samarbejde med Trygfonden, DMI, Søsportens Sikkerhedsråd og ikke mindst brugerne.
Læs mere om SejlSikkert-applikationen HER
Kilde: Farvandsvæsenet