Færre ordrer hos Siemens Wind Power
I første kvartal af regnskabsåret 2014/15 havde Siemens-divisionen Wind Power & Renewables, som hovedsageligt udgøres af Siemens Wind Power, en ordreindgang på 9,8 milliarder kroner. Det skal sammenlignes med 16,8 milliarder kroner i første kvartal året før.
Det store fald i ordreindgangen skyldes færre af de store ordrer i Tyskland og USA.
Der var dog en positiv fremgang i omsætningen på 12 procent til 11 milliarder kroner i første kvartal på årsbasis, mens overskuddet beløb sig til 596 millioner kroner, hvilket var en fremgang på hele 21 procent sammenlignet med første kvartal året før.
Den faldende ordreindgang forhindrer tilsyneladende ikke Siemens Wind Power i at fastansætte flere medarbejdere. I oktober måned blev 104 vikarer således fastansat, mens yderligere 40 blev fastansat i december.
Kilde: Metal Supply