Færge tæt på at kæntre fiskefartøj
Den canadiske færge Queen of Albern var undervejs fra Tsawwassen til Nanaimo i British Columbia, da flere mindre fiskefartøjer pludselig lå i den afmærkede rute. Færgen forsøgte at zigzagge sig igennem, men blev viklet ind i et net.
En af passagererne, Tricia Bryant, var i gang med at optage en video da situationen pludselig udviklede sig. Fiskefartøjet, hvis net havde viklet sig ind i færgen, blev med en fart på seks knob trukket efter færgen med agterskibet forrest.
Heldigvis reagerede besætningen på fiskefartøjet hurtigt, og kappede nettet inden det gik helt galt.