Exit Tango
En melding fra en af redaktionens mange meddelere: Tango er på vej til ophugning i Frederikshavn og bliver slæbt af bugserbåden Ronja. Med ophugningen er et af de mere uheldige skibsprojekter under svensk flag, som kostede mange penge og ærgrelser over mere end 40 år, nu afsluttet.
Tango blev sikkert afleveret i Frederikshavn af bugserbåden Ronja, hvis skipper og ejer, Charlotte Mærsk-Møller, med sikker hånd på rat-knagerne tog endnu en coaster til sin endelige destination på genbrugsstationen i Frederikshavn.
Men historien begynder helt tilbage i midten af 1970’erne, da der var politiske ambitioner i nabolandet Sverige om selv at forarbejde nogle af de resurser, der fandtes i Nordsverige. Jernmalmen, som brydes i Kiruna, var indtil da blev udskibet fra Narvik og i sommerhalvåret også fra Luleå i bunden af Den Botniske Bugt. Det skulle laves om. Der var store planer om et smelteværk i Luleå, som skulle udvinde stålet fra malmen og producere slabs (store blokke af råstål). De skulle så sejles de 730 km. syd på til Gävle, hvor der sideløbende skulle etableres en valsemølle, der kunne forarbejde slabs’ne til plader, stangjern eller andre færdigprodukter.
Udsigten til den søtransport i Bottenhavet fik skibsmægler Stefan Trybom i Gävle til at tænke store tanker sammen med skibsingeniør Bengt Ljungquist fra Saltsjöbaden. De ville udvikle en coaster med isforstærket skrog til at forestå sejladsen mellem Luleå og Gävle. Der skulle flåde af seks-syv enheder til at for at skabe en transportkæde.
Projektet blev sendt i udbud på verdensplan og det bedste bud indløb fra det japanske værft Niigata Shipyard i byen med samme navn. En kontrakt blev udviklet på syv skibe med optioner på yderligere enheder op til 20 skibe.
Hjemme i Sverige blev der sat gang i investeringerne via partrederier, således at hvert enkelt skib blev ejet af sit eget unikke rederi med forskellige investorer. Så langt så godt.
