EU vil droppe antitrust undersøgelse
Maersk Line, MSC, CMA CGM og 12 andre rederivirksomheder er indstillet til at undgå sanktioner for prisaftaler. De store linjerederier, der har været beskyldt for involvering i en mangeårig prisfastsættelse kan undgå eventuelle sanktioner fra Den Europæiske Union (EU).
Europæiske antitrustlovgivere planlægger at acceptere et tilbud fra nogle af verdens største linjerederier, ifølge uidentificerede kilder. Det skriver TradeWinds, der citerer Reuters.
I februar tilbød selskaberne at offentliggøre bindende faktiske rater 31 dage, før de træder i kraft, af hensyn til gennemsigtigheden. Dette tilsagn vil være gyldigt i tre år.
Maersk Line, MSC og 13 andre er blandt de rederier, der har været mål for den fem år lange undersøgelse. CMA CGM, Hapag-Lloyd, Hamburg Sud, Evergreen Marine, Cosco, China Shipping, OOCL, MOL, NYK, UASC, Zim, Hanjin og HMM er de andre selskaber, der er involveret i sagen.
Kilde: TradeWinds