EU ja til Stena-Hyundai Glovis samarbejde
Europa-Kommissionen har godkendt oprettelsen af et joint venture mellem Stena Rederi, en del af Stena AB og German Glovis Europe, som kontrolleres af sydkoreanske Hyundai Glovis. Joint venturet skal hovedsagelig drive kortere ruter med biltransportskibe i Europa.
”Kommissionen konkluderede, at det påtænkte samarbejde ikke giver anledning til konkurrenceproblemer på grund af joint venture-selskabets begrænsede aktiviteter og manglende overlapning i forhold dets aktiviteter og dets moderselskaber i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde”, skriver Kommissionen efter at have undersøgt transaktionen.
Stena Rederi støtter sit moderselskab Stena med hensyn til skibsbygning, rekruttering og tekniske ydelser. Glovis Europe sørger for logistikken for nye køretøjer og reservedele og støtter de globale aktiviteter for moderselskabet Hyundai Glovis, der er et integreret globalt logistik- og distributionsselskab.
Redaktionen