Erfaringer fra Deepwater Horizon ulykken
Skibsteknisk Selskab og Maritimt Selskab var mandag arrangører af et meget velbesøgt seminar i Ingeniørhuset i København, hvor Graham Bennett fra Det Norske Veritas gennemgik de erfaringer man har gjort sig, på baggrund af Deepwater Horizon ulykken
Først skal vi være opmærksomme på at der faktisk døde 11 besætningsmedlemmer om bord på riggen som en del af den meget tragiske ulykke. Der har været mere opmærksomhed på forureningen end på tabet af menneskeliv, lagde Graham Bennett ud med at konstatere.
I et næsten halvanden time langt foredrag gennemgik Graham Bennett hændelsesforløbet minutiøst, og de fejl man efterfølgende har kunnet konstatere, herunder:
• Ledelsen og operation af riggen og udstyr var ikke optimal.
• Besætningen var for dårligt forberedt og uddannet til at håndtere en ulykkes situation.
• Sikkerhedsniveauet og sikkerhedskulturen på riggen var for ringe.
• Mangel på vidensdeling om ”lesson learned” fra tidligere lignende ulykker.
Både USA, EU og mange andre steder er / eller vil lovgivningen blive strammet op omkring Olie og Gas offshore operation og drilling.
Hvad kan vi lære af ”Deepwater Horizon ulykken” - verdens største olieforurening til dato.
Hele præsentationen med ”key lessons” kan hentes på Skibsteknisk selskabs hjemmeside www.skibstekniskselskab.dk
Her er der mulighed for at læse rapporter som kunne have interesse i forbindelse med ovenstående indlæg:
www.dnv.com/resources/position_papers/us_offshore_safety_regime.asp
Redegørelse fra den amerikanske regering: www.oilspillcommission.gov/
Arrangementet var initieret af Vice President Bo Cerup-Simonsen fra A.P. Møller Mærsk som er bestyrelsesmedlem i Skibsteknisk Selskab.
Selskabet lægger vægt på erfarings- og videns udveksling på højt niveau, for at dygtiggøre Det Blå Danmark specielt på det tekniske, miljømæssige og menneskelige område
Kilde: Skibsteknisk Selskab