Endnu en dag på kontoret ...
Det ikke en ulempe at være søstærk når man skal passe jobbet som fører af lodsbåden i Milford Haven, Wales. Videoen herunder, der er optaget den 15. januar, viser lodsbåden på vej ud til et tankskib for at hente en lods.
Optagelserne slutter inden lodsen når at blive overført fra Aframax tankskibet British Robin til lodsbåden Picton, men alt gik godt og lodsen kom sikkert om bord på Picton og tilbage til havnen.
De kraftige bølger der kaster rundt med såvel det store tankskib som lodsbåden siger en del om, hvor kraftig blæsten var den pågældende dag.
Kilde: YouTube